Tilbygningen gav mere af alt det gode
På Snebærvej ved Aarhus bor en familie, der er lykkelige for lokalområdet og deres hjem. Maiken og Frank har kort til arbejde, de tre børn har få meter til skole, og det arkitekttegnede hus fra 1960’erne er fantastisk. 9 år på matriklen har gjort huset til en fast ramme for familiens historie. Kort sagt, så har de på Snebærvej alt, hvad de kunne drømme om. Men, de tre hjemmeboende børn er blevet store, og kravene til komfort, privatliv og plads er taget til. Derfor skulle der tænkes nyt.
I stedet for at påtage sig usikkerheden og udgifterne ved at flytte, valgte Maiken og Frank at få en tilbygning, der giver hele familien mere af alt det, de er så glade for. På det sted, de har slået deres rødder.
Ny afdeling til forældrene samt plads til hele familien
Tilbygningen indeholder en ny afdeling til forældrene, en yderligere indgang til huset, et bryggers, et stort badeværelse og en skøn gang med lysindfald. Alt sammen på bare 40 kvm. I den oprindelige del af huset blev de gamle radiatorer erstattet med gulvvarme og gulvene blev opgraderet. Det gav mere plads og lethed i indretningen.
Det moderne skandinaviske udtryk er det samlende element. Stuen og køkkenet, der ligger i den oprindelige del af huset, har fået nye smukke lyse trægulve, som skaber en blid integration med de nye rum i husets tilbygning.
At få opført tilbygningen giver også en bedre anvendelse af hjemmets oprindelige kvadratmeter. Teenagerne har dermed også fået deres helt egen afdeling.
“Alle folkene fra Grundsten tænkte både æstetisk og løsningsmæssigt, og vi har hele tiden oplevet god dialog og sparring. Teamet fortjener en masse ros også for kvaliteten af håndværket. Overraskelsen var, at Grundsten supplerede arkitektens tegninger med ideer til kvalitative og smukke forbedringer. Badeværelset blev eksempelvis endnu mere fantastisk med højt til loftet og et kæmpe ovenlysvindue. Det havde vi ikke set komme, men nu definerer det nærmest rummet.”
— Maiken Bargmann Madsen
Tilbygningen giver nu familien et stort nyt badeværelse med højt til loftet samt et kæmpestort loftsvindue. Det er et rum, der er blandt favoritterne – også hos de unge i familien.
“Alle der været her af håndværkere har bidraget med en god stemning. Det har gjort hele forløbet rart. De vil tydeligtvis os og byggeriet det bedste. Selv naboerne har meldt positivt tilbage om det, når vi ikke selv har været på matriklen.”
— Frank Thøgersen