ARBEJDER UNDER DETTE PROJEKT: TOTALRENOVERING, NYT TAG, NYT KØKKEN, NYT BADEVÆRELSE, NYT BRYGGERS, GULVVARME, FACADERENOVERING, NYE VINDUER, OPMURING, TILBYGNING, JORD OG BETON, CARPORT, TRÆTERASSE, EL, VVS. 

Totalrenovering af villa i Viby J

Det var en fornøjelse at arbejde med udgangspunkt i godt håndværk og med blik for de muligheder, der ellers lå gemt i den gamle bygning. Boligen fik et udtryk og en komfort, der passer til et godt hjem 2020’erne.

Totalrenovering af villa

Her ser du husets bagside fra 50’erne og tilbygningen fra 70’erne - som det så ud inden forvandlingen gik i gang.

 

En 50’er villa blev forvandlet til et åbent og moderne hjem med respekt for husets originale udtryk.

Vi blev kontaktet af bygherre som stod midt i overvejelserne om, at købe et hus fra 1953 med en dejlig placering i Viby J.  Planen var at totalrenovere villaen samt udvide med en stue.  Vi blev inviteret ud til at se om deres drømme kunne realiseres indenfor de rammer hus, grund og budget kun tilbyde.

Huset blev købt og da arkitekttegningerne var mere eller mindre på plads blev vi, sammen med 3 andre, bedt om at give tilbud på opgaven som hovedentreprise.  Vi havde en god dialog med bygherre og efter flere møder hvorpå vi sammen fandt frem til en realisering af projektet, underskrev vi en byggekontrakt med fast pris samt tidsramme på projektet.

Villaens planløsningen blev lavet totalt om og kælderen blev blandt andet gravet ud og inddraget til beboelse således der blev dannet 3 åbne og forskudte plan på i alt 240 kvm. inkl. en tilbygning på ca. 40kvm.

Med vores håndværksmæssige erfaring og forståelse for den æstetik som bygherre ønskede i huset, kunne vi undervejs foreslå nogle alternative og prisneutrale løsninger til udførsel af de indvendige arbejder, som bedre ville realisere bygherres vision. Under hele byggeprocessen havde vi en meget åben og ærlig dialog med bygherre samt dennes rådgivere (arkitekt og ingeniør) som gjorde at arbejdet skred let og smertefrit frem indenfor den aftalte tidsplan.

Den 7 måneder lange totalrenovering bestod blandt andet af: Nedrivning af alt på nær ydervægge og tagkonstruktion.  Udgravning af betongulv i kælder og isolering og klargøring til gulvvarme i hele huset.  Opmuring af nye indvendige mure, støbning af gulve, alt nyt el, vvs og genvexanlæg. Udskiftning af vinduer, nyt beton tegltag samt alt nyt inventar såsom nyt køkken, nyt bryggers og nye badeværelser.   Der blev også lavet en tilbygning på 1. salen opbygget i en trækonstruktion.

Udvendige arbejder såsom ny carport, træterrasse samt belægning i form af fliser, græsareal og grus, var også indeholdt i entreprisen.

Af egenproduktion stod Grundsten for al murerarbejde samt tømrerarbejde. Som hovedentreprenør klarede vi koordineringen imellem alle andre faggrupper og som byggepladsansvarlig stod vores dygtige murerformand og bygningskonstruktør for den daglige kontakt med bygherre, samt dennes rådgivere.

Se billeder af forløbet samt den færdige villa herunder.

"Vi havde haft fire hovedentreprenører inde over vores drømmeprojekt før vi sprang til og gav opgaven til Grundsten. Fra starten af dialogen lagde Valdemar høj energi i, at forstå vores ønsker til ombygningen og projektet i sin helhed. Både Valdemar og Michael kom under hele processen med gode løsningsforslag til hvordan vi kunne opfylde vores ønsker, både indenfor budget, men også rent praktisk.

Vi indgik en kontrakt med en fast pris og en detaljeret tidsplan for hele ombygningen. Grundsten ville ikke tage opgaven, før vi i fællesskab havde alle de rigtige deltaljer på plads. Det gav en kæmpe tryghed for os.

Der var god og åben dialog igennem hele forløbet og vi er ovenud tilfredse med samarbejde og resultat."

- Y. Jensen

50'er arkitektur

Før ombygningen var 50’erarkitekturen til at få øje på.

 

Det nøglefærdige hus overdrog vi til bygherre 7 måneder efter opstart på projektet.

 
 
 

Bygherre valgte at beholde den gule mursten på ydermurerne af respekt for huset oprindelig udtryk. Alle mursten er genbrug af sten fra nedrivningen, som er blevet renset ude på byggepladsen. Det er en god måde at sikre sig et ensartet udtryk på udvendigt på trods af, at meget er op muret på ny.

 

Har du også et ældre hus med sjæl og gode muligheder? Så kontakt os for at tage en snak om hvordan vi kan forvandle det til et nyt hjem med perfekte rammer for dit liv.

 

Vores underentreprenører stod for det udvendige træarbejde i form af den nye carport, træbeklædning af den nye tilbygning, samt opbygning af den store træterrasse.  Belægningen rundt om huset var også indeholdt i hovedentreprisen.

 

Her ser du lidt af vores indsats, der forvandlede 50’er-villaen til et hjem med respekt for fortiden.

 

Nedrivning og udgravning

Klargøring til gulvvarme i samtlige 240kvm,

Støbning af gulve til klargøring for både klinkegulve og trægulve.

Isolering efter gældende regler.

 

Sådan kan vi give dig et nyt hjem med vores totalrenovering

 
Previous
Previous

Nybygget luksus murermestervilla

Next
Next

Tilbygningen blev større end forventet